Bandar-log

The Bandar-log

"We are great. We are free. We are wonderful. We are the most wonderful people in all the jungle! We all say so, and so it must be true," they shouted. "Now as you are a new listener and can carry our words back to the Jungle People so that they may notice us in future, we will tell you all about our most excellent selves." Mowgli made no objection, and the monkeys gathered by hundreds and hundreds on the terrace to listen to their own speakers singing the praises of the Bandar-log, and whenever a speaker stopped for want of breath they would all shout together: "This is true; we all say so."

The Jungle Book by Rudyard Kipling, Kaa's Hunting

Problemet med de primære kilders trovædighed

Min oldemoder, Marie Cecilie Rebecca Hansen, havde kun én broder, Hans Christian Hansen. Han blev født den 8. august 1866 i Hemmet, og døde 19 år gammel den 25. marts 1886 i Sønder Vium. Da Marie den 14. april 1887 fødte sin anden søn, fik han navnet Hans Christian Mikkelsen. Senere blev min farbroder Niels Juul Mikkelsen og hans tvillingbroder, efter at deres forældre var døde i 1920 af den spanske syge, plejebørn hos deres farbroder Hans Christian Mikkelsen (Skrædder Mikkelsen i Tarm), og hans første søn, min fætter, der blev født 1. oktober 1944 i Nørre Bork, fik navnet Hans Christian Juul Mikkelsen.

Jeg mener, at jeg har ret godt styr på min familie, så jeg blev meget forbløffet, da jeg den første maj 2021 læste på GENi, at Marie Cecilie Rebecca Hansens broder Hans Christian Hansen døde den 28. november 1927 i Ølgod og blev begravet den 5. december 1927 på Sønder Vium kirkegård. Det fremgik også af GENi siden, at han før sin død havde fået navneforandring til Hans Christian Zink. Det var jo i strid med alt, hvad jeg vidste om min familie og dens navnetradition.

Nu er det sidste punkt i Retningslinier for Slægtsforskning jo som bekendt: undersøge fordomsfrit nyt materiale eller andres kommentarer til deres arbejde og de slutninger, de har nået, så jeg startede med Hans Christian Zinks begravelse:

[Den fejlbehæftede] kilde (1): Sønder Vium Sogns Kirkebog (KM) 1892-1929 (FKVD), opslag 162 af 189, side 163, Døde Mandkøn 1927, nr. 0
hvor der var optegnet følgende om Hans Christian Zink: ”Forhenv. Købmand, boende i Ølgod og gift med efterlevende Hustru Maren Sørensen, Søn af Husmand Andreas Christian Hansen og Hustru Inger Marie Christensen, født i Toftum i Hemmet Sogn den 8. August 1866.” Derudover angives også afdødes alder: ”61 Aar”.

Dernæst

Kilde (2): Hemmet Sogns Kirkebog (KM) 1855-1667 (Fødte Mænd), opslag 23 af 28, side 20, Fødte Mandkiøn 1866, nr. 5
hvor Hans Christian Hansens fødsel den 8. august 1866 og dåb den 26. august 1866 i Hemmet kirke er angivet.
Hans forældre var: ”Husmand og Smed Andreas Christian Hansen og Hustru Inger Marie Christensen paa Toftummark 40 Aar gammel”.

Men jeg havde jo også

Kilde (3): Hemmet Sogns Kirkebog (KM) 1868-1886 (Døde Mænd), opslag 8 af 10, side 145, Døde Mandkiøn 1886, nr. 2
hvor der om Hans Christian Hansen, ”Søn af Smed på Toftummark, Andreas Christian Hansen, Tyende i S. Vium” 19 år gammel, angives, at han døde 18. august 1886 og blev begravet 24. august 1886 på Hemmet kirkegård.

På dette tidspunkt begyndte jeg at tro på, at der var tale om to forskellige personer, der begge hed Hans Christian Hansen. Egentlig var det mest fordi, at der burde have været en tilføjelse i kilde (2) om navneforandring i forbindelsen med dåbsnotatet, hvilket er kutyme, når folk skifter navn!

En måde at finde den anden person kan være at lokalisere ham i folketællingerne ved hjælp af, at han var gift med en Maren Sørensen og hans tilknytningen til Sønder Vium.

Jeg fandt ham i folketællingerne 1870 og 1880 i Hemmet, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916 i Sønder Vium og 1921 i Egvad.
Med korrektion for de ”sædvanlige folketællingsfejl” kom jeg til den konklusion, at Hans Christian Hansen var født i Varde den 31. december 1866, og at naveforandringen fra Hansen til Zink var sket mellem 1901 og 1906.

Kilde (4): Varde Sogns Kirkebog (KM) 1857-1870 (Fødte Mænd), opslag 57 af 80, side 53, Fødte Mandkiøn 1866, nr. 52
Her finder vi om Hans Christian Hansen, at han er født den 31. december 1866 og døbt den 21. juni 1867 i Varde kirke, og notatet "Fik 1905 29 Juni Navneforandring til Hans Christian Zink".

Kilde (5): Hemmet Sogns Kirkebog (KM) 1868-1886 (Konfirmerede Mænd), opslag 8 af 11, side 50, Confirmederde Drenge 1881
Her er de begge to, hvor de blev konfirmerede i Hemmet kirke den 24. april 1881:
nr. 2: Hans Christian Hansen, søn af "Smed Andreas Christian Hansen, Husmand og Hustru Inger Marie Christensen af Toftum" og
nr. 7: Hans Christian Hansen, søn af "Skomager Christian Hansen af Bandsbøl og Hustru Johanne Kirstine Christensen".

Hvordan er denne fejl opstået? Sognepræsten Jens Nielsen Overgaard, der forrettede begravelsen, virkede i Sønder Vium og Hemmet fra 1906 til 1932, så han må have kendt Hans Christian Zink i ca. 20 år. Zink var ganske vist født i Varde, men voksede op i Hemmet, hvor også hans mor og flere af hans søskende er født. Måske har Overgaard bladret i kirkebogen og fundet dåbsnotatet for smedens søn fra 1866, der jo passede med aldersangivelsen 61 år, og så følt sig overbevist om, at han havde de korrekte data (men overset, at Zinks fader ikke var smed men skomager). Jeg kan naturligvis ikke vide, at det var det, der skete, men tilbage står vi med den uomtvistelige kendsgerning, at begravelsesnotatets angivelse af hvem der var afdødes forældre intet har med virkeligheden at gøre. Hvor ofte sådanne fejl findes i vore kirkebøger, har jeg ingen anelse om, men opdagelsen af dette eksempel er pinefuldt og må ikke fejes ind under gulvtæppet!

Det, jeg har lært, kan kort formuleres sådant, at et begravelsesnotat er ok som primær kilde til døds- og begravelsesdato og sted, da disse som oftest vil være i de pårørendes umiddelbare erindring, men at jeg skal være sædeles varsom med at anvende notatets personbeskrivelse til at identificere den afdøde – her kan f. eks. et skiftedokument være en god hjælp eller som i dette tilfælde folketællinger.

GENi siden om Hans Chr. Christian Zinck (Hansen) er "Managed af: Private User". Desværre kan man ikke kontakte profiladministratoren og gøre ham opmærksom på fejlen i kirkebogen, uden at man først "tilslutter sig GENi", og det er jo ikke særligt GENialt.

Problemet med de sekundære kilder

I forbindelse med at samle oplysningerne til min slægtsdatabase møder jeg ofte i mine håndbøger så vel som på internettet tilsyneladende meget præcise oplysninger. Fælles for dem er, at de i dag bliver gentaget i en uendelighed på internettet såvel som i nye håndbøger, men hvor det - næsten som regel - er mig umuligt at finde en primær kilde eller blot en nogenlunde overbevisende dokumentation.

I overensstemmelse med Retningslinier for Slægtsforskning viderebringer jeg ikke sådanne oplysninger i min slætsdatabase, hvor der derfor mangler mange tilsyneladende velkendte oplysninger.
En bekendt af mig skrev engang, at man jo aldrig ville blive færdig, hvis man skulle gå så grundig tilværks, som Retningslinierne foreskriver over for oplysninger om så stort et antal personer. - Han har nok ret, thi det er jo få af min samling af ''bandar'' oplysninger, det er lykkedes mig at verificere eller afkræfte, som det uimodsagte vrøvl, det altid har været.
Det er mit håb, at denne side vil kunne føre til, at vi alle genfinder flere af de glemte primære kilder!

Bidrag til siden kan sendes til chrisjuul@tdcadsl.dk

B 1: Christen Eriksen Stark blev født i Holstebro 2/3 1672.

Svar: JA, han er født i Holstebro lørdag den 2. marts 1672.

I Wibergs Præstehistorie læser vi, at sognepræsten i Kirke-Hyllinge og Lyngby Christen Eriksen Stark (Stærch) er født i Holstebro 2/3 1672. Efter lang tids forgæves søgen blev jeg opmærksom på Frederik Barfods Danmarks Gejstlighed, Bind 2, der på spalte 95-116 indeholder

Andet tillæg til ''Danmarks Gejstlighed'':
619 Københavnske teologiske kandidater, ældre end d. 25. avgust 1707.

Om dette tillæg skriver Barfod i bogens forord:

2^det tillæg har jeg med megen möje udsondret af ''Distinctions-Protocoll f. 1707-1754'', den ældste distinksjonsprotokol ved universitetet, påbudt ved forordn. av 1, avg. 1707. Denne forordning (§ 6) blev af mange ældre ubefordrede kandidater og præster forstået således, som om det var nødvendigt for deres fræmtidige befordring, at også de lod sig indskrive, og i løbet af de følgende 17 år lode derfor de 619 personer sig indskrive, som denne afdeling indeholder. I protokollen findes de imidlertid opførte efter indskrivningsdagen, uden hensyn til deres kandidatår; men jeg har ordnet dem efter deres kandidatår og bagefter i klammer meddelt indskrivelsesdagen som et holdepunkt med hensyn til deres angivne livsstilling. Navn og stilling har jeg meddelt med en fuldkommen ængstlig nöjagtighed (jeg har endog optrykt åbenbare skrivfejl, som et moment til at bedömme kildes pålidelighed); fødselsstedet har jeg derimod oversat, hvor den latinske betegnelse var aldeles utvivlsom, og ligeledes har jeg oversat tidsbestemmelserne, med hensyn til hvilke jeg imidlertid skal bemærke, at jeg ikke få gange har haft anledning til at opdage uoverensstemmelser mellem disse angivelser og f. eks. vedkommende kirkebogs, hvilket i forening med andre kjendsgjerninger lader mig slutte, at indskrivningen ikke sjælden har fundetsted enten efter utydelige breve eller ved skødesløse bud. Man må derfor ikke altfor blindt stole paa disse meddelelser. Imidlertid indeholde de forskjellige data, som man ellers vilde savne, og jeg har den overbevisning, at, når jeg i de følgende årgange på samme måde får meddelt kandidaterne fra årene 1707-88, vil der derved være leveret et ikke uvigtigt bidrag til vor gejstligheds personalhistorie. - Skönt jeg har ikke få samlinger til de fleste af disse 619 individers senere historie, vil jeg dog være enhver den såre taknæmmelig, som vilde meddele mig mere eller mindre fuldstændige bidrag til at følge dem samtlige gjennem hele deres livsbane. Sådanne meddelelser skulle ikke forblive ubenyttede.

Christen Eriksen Stark findes i tillæget som nummer 138 på spalte 101, hvor der er angivet, at han er født i Holstebro den 2. marts 1672.

Det er således sandsynligt, at Wibergs kilde har været denne i dag på Rigsarkivet i København opbevarede distinktionsprotokol pakkenr. 3109-01 fra 1669 til 1754. Der er kun selve originalen. Rigsarkivet oplyste (28/1 2019), at protokollen er på 633 sider dvs. prisen [for en digital kopi] er 5.626,25 kr.

B 2: Købmand i Lübeck Friedrich Bremer døde i København 9/3 1659.

Svar: NEJ, han blev begravet i Lübeck søndag den 27. oktober 1644.

Den ældste (af mig kendte) trykte version af (B. 2) findes i Personalhistorisk Tidsskrift 1888 i

Bidrag til dansk Personalhistorie under Christian V og Frederik IV.
Uddrag af St. Petri Kirkes Begravelsesregnskaber for Aarene 1667-1725.
Udgivne med Anmærkninger væsentlig efter utrykte Kilder af Louis Bobé

Til Oplysning om Slægtskabsforh. mellem Familierne Bræmer og Botsack, hvoraf flere nævnes i det følgende, hidsættes nedenstående lille Stamtavle (fodnote 6 på side 278)

37 år senere i 1925 udkom Louis Bobés Die Deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, hvori han i "Geschlechterbuch der Gemeinde" på side 417f behandler familiegruppen "Botsack-Bremer", der også indeholder

Kaufmann in Lübeck Friedrich Bremer ✝ 9.3.1659 Kph.

Endelig i 1989 udkom Carl Langholz:ANETAVLER for BERØMTE DANSKERE 1. samling: Digtere og forfattere, hvor der i Anetavle for Helge Rode (1870-1937) på side 236 er angivet ane nummer 982.

Friedrich Bremer. F. (ca. 1585). D. 9/3 1659 i Kbh. (Petri). Købmand i Lübeck.

Da det i dette årtusinde blev en naturlig ting for slægtsforskere at publicere deres samlinger på internettet, er det ikke vanskeligt at finde ovenstående om Friedrich Bremer tolket som:

Begravet

Skt. Petri Kirke, København, Sokkelund, København, Danmark

Ude af stand til at eftervise noget af dette sendte jeg (4/6 2013) en forespørgsel til Kirkekontoret ved St. Petri Kirke i København:''Bobé skriver på samme side [417], at Christian Bremers fader, Friedrich Bremer, der var købmand i Lübeck, døde den 9de marts 1659 i København. Jeg har flere steder på internettet stødt på påstanden om, at Friedrich Bremer er begravet i St. Petri. Findes der optegnelser, der beviser dette?" 10 dage senere modtog jeg følgende:

Tak for din Mail om Friedrich Bremer.
Desværre kan vi ikke hjælpe dig videre, fordi Sankt Petri blev ramt af branden i 1728, hvor bl. a. kirkebøgerne gik op i luer. Vores eneste kilde fra før den tid er Bobés værk, som du kender, og han giver kun i visse tilfælde oplysninger om gravstedets beliggenhed.
Siden den tid er kirkebøgerne bevaret og de er tilgængelige på internet på Statens Arkiver.

Nu er Christian Bremer ikke nogen ukendt teolog, og så en dag, hvor jeg sad med første bind af Christian Gottlieb Jöcher, Allgemeines Gelehrten LEXICON fra 1750, faldt mit blik på denne lille biografi:

BREMER (Christian.), ein Pastor an der Kirche St. Petri zu Coppenhagen, gebohren zu Lübeck 1635 den 7 November, wurde seines Vaters um 9ten Jahre beraubt, daher ihn sein älterer Bruder, der folgende Johannes, in Flensburg erzogen, auch mit nach Coppenhagen genommen. Er studierte zu Rostock, Wittenberg, Jena und Leipzig, that eine Reise in Holland und Norwegen, ward an der Peters-Kirche zu Coppenhagen 1662 Diaconus, nahm 1663 die Magister-Würde an, erhielt 1676 das Pastorat an gedachter Kirche, und stab 1701 den 4ten Januarii, nachdem er einfältige Catechismus-Fragen; den arbeitenden Christen; Himmel-Gedancken auf dem Berge Thabor, verfasset über die Historie von der Verklärung Christi; verschiedene Leichen-Predigten, und Joh. Tarnovii Comm. in psalmos XV graduum, nec non in Psalm, XXIII & XXIV; das zerstossene Rohr; eine Leichen-Predigt auf D. Joh. Lassenium; wie auch Tarnovium redivivum i. e. D. Joh. Tarnovii commentarios singulares & nunquam editos in capita 32, 33 und 34 Esaiæ, in Jonam & Micham &c. heraus gegeben, auch im MS. schrifftgegründete Gottesgelahrtheit hinterlasse. Mol. Pi.

Ifølge dette mistede Christian som 9-årig sin fader; kom til Flensborg og opdraget der af sin storebroder Johannes Bremer, der 1642-48 var præst der ved Marie Kirken og 1648-70 var tysk hofpræst i København. Faderen, Friedrich Bremer skal atså være død allerede i 1635+9 = 1644.

Ved et besøg 7/9 2016 på Archiv der Hansestadt Lübeck fandt jeg i Marien Wochen Buch (1632-1646) i dette regnskab, at Friedrich Bremer blev begravet søndag den 27. oktober 1644 fra Marien Kirche i Lübeck, således som det fremgår af regnskabets linie 3 og 4.

	27. Octobris Anno. 1644 In der 5 Woche nach Michaelis Empfangen
1)	Sontagh Brachte mihr Hans Wulf ein Jahr Buchladen Haus der Kirchen Michaelis
2)	dieses Jahr bedagt gewesen Laut Haus vnd Rentebuch fol: 243	10,	- ,	-
3)	Noch wartt bestellet für Friderich Bremer ein Stundeleütent, ist aufm Kirchhof
4)	vnter seinen Stein begraben, entfangen 19 [Mark] Vngelt 5 [Mark] 13 ß abgezogen rest	13,	3,	-
5)	Noch für ein Sarek so außgekommen entfangen	2,	- ,	-
6)	Dringstedach wartt bestellet für Lisebeth Bliesen ein Sarek vnd Stundeleütent
7)	ins Brüggels entfangen 17 [Mark] Vngelt 4 [Mark] abgezogen rest	13,	- ,	-
8)	Middewochen Brachte mihr Anna Meÿers wegen ihres Sohns Pauwel Meÿers ein
9)	Jahr Haußhaur, Michaelis dieses Jahrs bedagt gewesen Laut Haus vnd Rentebuch
10)	fol: 315, 80 [Mark] an solcher Hausßrente ist der schoß gekurtzt 2 [Mark] noch ordinarÿe drinck
11)	gelt 8 ß rest	77,	8,	-
12)	Noch Brachte Anna Meÿers wegen ihre dochter Sahl. Mattias Bruns Wittwen ein
13)	Jahr Haußrente der Kirchen Michaelis dieses Jahr bedagt gewesen, Laut Haus vnd
14)	Rentebuch fol: 310 48 [Mark] gehet abe erstlich der schoß 1 [Mark] 12 ß noch or
15)	dinarÿe drinckgelt 4 ß rest	43,	- ,	-
16)	Für ein Sarek so außgekommen entfangen	2,	- ,	-
	Summa diese Woche Empfangen	160,	11,	-

B 3: Borgmester i Christiania (Oslo) Friedrich Bremer døde 26/11 1682.

Svar: ?

Datoen er blevet "kendt" idet den forekommer i Osv. I. Melbye, TOLLERE GJENNEM 300 ÅR 1563-1883, (utgitt av Norsk Slektshistorisk Forening, Oslo 1977-1982), hvor man kan læse:

Bremer, Frederik. Hans bror, kongelig majestets tyske hoffpredikant M. Johannes Brämer,
kausjonerte for ham, datert København 1. mars 1651, som toller i Christiania, ansatt 14. mars 1652.
Fra 2. jan. 1661 også zahl-kommisarius og fra 26. feb. 1664 borgermester.
Nevnt 19. nov. 1672 som forhenværende toller i Christiania. Død 26. nov. 1682.

Dødsdatoen er højst sandsynlig rigtig! - men hvoraf fremgår det præcist? Han blev begravet i Christianias domkirke 5/12 1682, og det fremgår af Christiania rådstuerett, Justitsprotokoll 1682, at han var død mellem 27/9 1682 og 28/11 1682, som jeg har redegjort for på denne side.

Det er heller ikke lykkedes for mig at lokalisere det ovenfor nævnte kautionsdokument fra 1/3 1651.

Hvis du er stødt på en eller begge datoer eller er i besiddelse af oplysninger, som du tror ville kunne være til hjælp i min videre søgning, så send mig en e-mail.

B 4: Anna Schulte blev født 10/10 1566.

Svar: ?

Denne fødsesdag har været på internettet siden 1/5 2006, hvor den blev publiceret af Genealogische Gesellschaft Hamburg e. V. aus Hamburg i Database 12488 på denne side i GEDBAS hos Verein für Computergenealogie.
At indholdet af Database 12488 ikke bliver brugt så ofte kan skyldes, at man har valgt at udelade personernes fornavne (sic!); men at det virkelig er Anna Schulte, der er tale om, fremgår af de angivne noter vedrørende hendes fader.

Da jeg ikke var i stand til at lokalisere den anvendte kilde, skrev jeg 21/3 2019 til Genealogische Gesellschaft Hamburg e. V. aus Hamburg:

''Schon lange haben Sie das Geburtsdatum 10. October 1566 für Person 1125497361 in database 12488 angegeben.
Ich möchte wissen, wo Sie die Quelle dieses Geburtsdatum gefunden haben, und ob es möglich ist, möchte ich eine digitale Kopie der Quelle kaufen.
Die Frau 1125497361 - Anna Schulte - ist meine 10X-Urgroßmutter''.

Den 16/4 2019 indløb svaret: ''aufgrund Ihrer Anfrage habe ich in unserer Vereinsbibliothek recherchiert, leider ist kein Geburtsort für Anna Schulte zu ermitteln.Die Quelle der Daten läßt sich leider nicht mehr nachvollziehen''.
Jeg har ikke fundet noget, der strider mod rigtigheden af den påståede fødselsdato, men heller intet der bekræfter den.

Hvis du er i besiddelse af oplysninger, som du tror ville kunne være til hjælp i min videre søgning, så send mig en e-mail.

B 5: Ellen Pohlmann blev født 29/9 1762.

Svar: ?

Denne fødsesdag er angivet i Wibergs Præstehistorie og er i overensstemmelse med de af mig kendte primære kilder. Ifølge Kornerup Kirkebog er hun sålededes døbt den 5/10 1762, altså 6 dage gammel; og ved hendes død i København den 24/2 1852 angives hendes alder i Vor Frue Sogns Kirkebog at være 89½ år.
Jeg har ikke fundet noget, der strider mod rigtigheden af den påståede fødselsdato, men heller intet der bekræfter den.

Hvis du er i besiddelse af oplysninger, som du tror ville kunne være til hjælp i min videre søgning, så send mig en e-mail.

Startside